De første 2-3 uger efter fødslen vil du have frisk blødning, som skal aftage i styrke dag for dag.
Så længe du har frisk blødning anbefaler vi, når du har været på toilettet, at du skyller sig med en bruser eller en skylleflaske. Vær opmærksom på god håndhygiejne og skift af bind ved hvert toiletbesøg.
Du skal reagere og søge læge, hvis du pludselig får kraftig blødning, feber eller at blodet/udflådet bliver ildelugtende.
Bristninger
Har du bristninger, vil du blive tilbudt en opfølgning på, at det heler ordentligt op af en jordemoder en af de første dage efter fødslen. Vær opmærksom på, at rødme omkring og gulligt pus fra sårområdet samt ændring i luft og feber kan være tegn på begyndende infektion.
Hvis du har tiltagende smerte, mistanke om infektion eller problemer med at holde urin og afføring skal du henvende dig hos din egen læge.
Mælkeproduktion
Du har eventuelt efter fødslen fået medicin, som nedsætter mælkeproduktionen. Vi anbefaler, at du bruger en stram BH som hjælp til at nedsætte mælkeproduktionen. Hvis du får øget brystspænding, knuder i brystet og produktion af mælk, skal du kontakte sin egen læge. Det kan være nødvendigt, at gentage den medicinske behandling.
Vigtig information
For at forebygge underlivsbetændelse bør du undgå karbad, svømmehal og havbad, så længe du bløder. Ligeledes anbefales det at bruge kondom, så længe der er blodigt udflåd.
Otte uger efter fødslen skal du til undersøgelse hos egen læge, hvor der tjekkes op på, at livmoderen har fået normal størrelse og at dine bristninger er helet. Undersøgelsen vil også omhandle prævention.
Hvis du har spørgsmål/problemer indenfor de første døgn efter du er udskrevet, kan du ringe til Fødeafsnittet.
Efterfølgende beder vi dig ringe til egen læge eller vagtlæge.