Urininkontinens er det lægelige navn for, at man ikke kan holde på vandet.
Dette kan forekomme med eller uden sammenhæng med andre sygdomme. Det er derfor nødvendigt med en grundig undersøgelse, hvor man finder årsagen til den ufrivillige vandladning.
Forbered dig til undersøgelsen
Udredningen og behandlingen er et samarbejde mellem dig og specialisterne. Den tager udgangspunkt i din personlige situation og derfor planlægges ambulante besøg og en eventuel operation i samråd med dig.
Om undersøgelsen
Ved besøget optages en journal ud fra:
dine symptomer.
dine forventninger til forløbet.
dine evt. tidligere erfaringer med inkontinensbehandling.
væske- og vandladningsskema, hvor du i tre døgn skriver ned, hvad du har drukket og hvor meget, du har tisset.
Der foretages en gynækologisk undersøgelse, hvor der ses på skedens slimhinde, om der er nedsynkning af skedevæggen eller livmoderen. Knibefunktion kontrolleres. Der laves en scanning gennem skeden.
Lægen og sygeplejersken lægger derefter sammen med dig en plan for, hvad der videre skal ske.
Skemaet er vigtigt for at få at vide, hvor meget du drikker om dagen, hvor mange gange, du tisser - og hvor meget - samt hvor tit du lækker urin.
Det omfatter både tissen i bukserne og smådryp. Det udfyldte skema er grundlag for dine behandleres vurdering af, om der er noget, du selv kan lave om på - eller hvilken behandling du kan få gavn af.
Du skal vælge tre almindelige typiske hverdage og være omhyggelige med præcis udfyldning af skemaet.
Skemaet er vigtigt for at få at vide, hvor meget du drikker om dagen, hvor mange gange, du tisser – og hvor meget – samt hvor tit du lækker urin. Det omfatter både tissen i bukserne og smådryp. Det udfyldte skema er grundlag for vurderingen af, om der er noget, du selv kan lave om på – eller hvilken behandling du kan få gavn af. Du skal vælge tre almindelige, typiske hverdage og være omhyggelig med præcis udfyldning af skemaet.
Denne test er en hjemmetest, der viser, hvor meget urin du lækker på et døgn. Resultatet indgår i vurderingen af dit problem. Testen består i at opsamle og veje dine brugte bind i to døgn. Du bestemmer selv, hvilke dage testen skal udføres på. Det er vigtigt, at du i de to dage gør alt det, du plejer, og som får dig til at tisse eller dryppe, uden at du vil det, f.eks. hoste, hoppe, løbe etc.
Denne test viser, hvor meget urin du lækker på et døgn. Resultatet indgår i vurderingen af dit problem. Testen består i at opsamle og veje dine brugte bind i to døgn. Du bestemmer selv, hvilke dage testen skal udføres. Det er vigtigt, at du i de to dage gør alt det, du plejer, og som får dig til at tisse eller dryppe, uden at du vil det. F. eks. hoste, hoppe, løbe og så videre.
Flowmåling er en undersøgelse, hvor du sidder på et specielt toilet og tisser. Der måles hvor kraftig strålen er, og hvor meget, der kommer. Det viser, hvor god din blære er til at tømme sig. Efter denne måling bliver blæren scannet for at se, om den har tømt det hele ud.
Den scanning foregår udvendig fra nederst på din mave. Du skal have trang til at tisse, før undersøgelsen kan ske. Hvis du ikke kan holde dig længere, mens du er i venteværelset, siger du det til sygeplejersken.
Kontakt
Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme
Det første døgn kan du kontakte Sengeafsnit for Kvindesygdomme. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
Direkte link til denne side: www.horsens.rm.dk/700991
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.